Fire ting, du ikke skal sige til en, der har mistet (sit barn)

Efter jeg mistede min datter, er jeg begyndt at dele folk op i to grupper. Mere eller mindre bevidst. Den ene gruppe er ikke dummere end den anden. Den ene gruppe har – er jeg ret overbevist om – bare aldrig oplevet sorg.

Det er den gruppe, der stiller spørgsmål, som man kun stiller, når man ikke aner, hvordan det er at være i sorg. De gør det ikke for at provokere mig eller gøre mig ked af det. Jeg tror faktisk, at jeg selv kunne finde på at stille et par af spørgsmålene dengang, jeg stadig selv var uovervindelig. Heldigvis er det ikke alle, der har oplevet en gennemgribende sorg. Men til dem, der ikke ved, hvordan man skal reagere, er her et par don’ts.

  • Er du ved at være ovenpå igen?

Et spørgsmål, der kommer i flere afskygninger. Er du kommet ude på den anden side? Er I ved at være igennem den hårde tid? Ved at være ovenpå igen? Som om det er en tid, der skal overstås eller en kamp, der skal kæmpes, før jeg igen er tilbage ved nul. Til dengang inden min graviditet, hvor alt var godt, lykkeligt og alle drømme var inden for rækkevidde. Mange gange svarer jeg ”ja, det går fint/fremad…” Det er det nemmeste. Men sandheden er, at jeg ikke er ovenpå. Ovenpå ville betyde, at min datter pludselig trak vejret og var i mine arme. Det kommer hun aldrig til at være. Jeg er blevet mor og sorgen over min datters død går ikke over efter syv måneder eller syv år. Spørg i stedet ”hvordan har det du?” og forvent ikke et enkelt svar.

  • I må op på hesten igen!

Ja, det er faktisk en kommentar, jeg har fået et par gange det sidste halve år. Fra personer, der tydeligvis ikke aner, hvad det vil sige at miste det barn, man har båret på i ni måneder. Op på hesten igen – som i knald I nu bare løs et par dage, så bliver du sikkert snart tyk igen. For at det ikke skal være løgn, var det faktisk min egen første tanke, da jeg fik at vide, at hun var død. Hjem med mig i en fart, for så snart jeg er gravid igen, er alt det her glemt. Så let er det desværre ikke. Hvis jeg en dag bliver gravid igen, er det ikke med Ella. Hun er død, og jeg vil skulle vænne mig til tanken om et andet barn. Alene tanken gør ondt i hjertet.

  • Skulle du føde barnet?!

Flere har spurgt mig – med stor forbavselse i stemmen – om jeg virkelig skulle føde mit døde barn. Jeg ved godt, at nogle måske har spurgt for at vide, om det var ved en almindelig fødsel eller ved kejsersnit. Men ja, man føder et barn. Uanset om det er levende eller dødt. Der er ingen trylleformular eller en knap, man kan trykke på, og så er barnet ude. Det var en fødsel som alle andre. Et barn som alle andre med en helt gennemsnitlig kampvægt på 3600 gram, der skulle presses ud. Som indskudt bemærkning her vil jeg også nævne, at mange glemmer, at jeg har været igennem en fødsel, selvom jeg ikke triller rundt med barnevognen. En fødsel er vild oplevelse uanset hvad, så spørg endelig ind til den og ikke kun til hende ved siden af, der sidder med sin lille baby.

  • Har I mod på at prøve igen?

Jeg ved godt, at folk mener det godt. At nogle måske er bange for, at vores tab betyder, at jeg aldrig tør blive gravid igen og derfor aldrig får et barn med mig hjem. Men uanset historien, er det en så privat sag, om man forsøger at blive gravid. Ligesom så mange andre vil jeg gerne selv bestemme, hvornår jeg deler de mest intime detaljer og med hvem. Så længe jeg ikke har en tyk mave, så er der to muligheder. Enten forsøger jeg ikke at blive gravid – eller også er det ikke lykkedes endnu.

Til sidst skal det retfærdigvis siges, at der også er undtagelser til reglen om mine to grupper. Jeg har veninder, der forstår mig, selvom de ikke har oplevet en sorg helt tæt på. Alligevel ved de, hvad de skal sige og gøre. Jeg tror, det er en evne, man enten har eller er foruden. Og når alt det er sagt, vil jeg stadig – til hver en tid – hellere have, at folk spørger ind til mig, end at de lader som ingenting. Hellere træde ved siden af end slet ikke forsøge. ❤

3 thoughts on “Fire ting, du ikke skal sige til en, der har mistet (sit barn)

  1. Tænk at nogen kan være så tankeløse, at de sender “op på hesten igen” efter en mor, som har mistet din datter. Som
    om en ny graviditet erstatter sorgen eller din datter? Ville de have sagt det samme, hvis hun havde været to år, da hun døde? Og som om en ny graviditet ikke vil være fyldt med ambivalens af sorg, glæde, frygt, kærlighed…
    “Op på hesten igen” får jeg så
    godt som efter hver abort … men jeg troede at folk trods alt ville være mindre hensynsløse ved et tab som dit. Men de er nogle gange himmelråbende tankeløse…
    Og den med at spørge ind til, om I prøver igen … som om
    ens mest private beslutninger pludselig er offentlige, blot fordi I har været det værst tænkelige igennem … øv, altså!

    Like

    1. louisebarslund April 8, 2018 — 1:13 pm

      Tusind tak for din kommentar, Signe.
      Der kommer så mange dumme kommentarer og du hører garanteret og desværre lige så mange. Synes ikke det bliver spor bedre af at sige det til dig. Kan kun forestille mig, hvor svært det må være at miste igen og igen. Sender gode tanker i din retning og håber, at det er nu, det lykkes. ❤

      Like

      1. Sendte dig en tanke igår, da én eller anden torsk i min omgangskreds sagde noget i retning af, at “nu skulle vi jo også huske at nyde den frihed, der ligesom fulgte med ikke at have to børn” (ligesom vedkommende selv)… tak for bitter kaffe, tænkte jeg, og undertrykte en tudetur.

        Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close