Udover at miste min datter – mistede jeg også mig selv

Når sorgen er for stor til at kroppen kan håndtere den, kommer den til dig i mindre doser. Sådan oplevede jeg ugerne og månederne efter, at min datter døde i min mave. Da jeg fik beskeden ved scanningen på sygehuset, forstod jeg det ikke. Jeg hørte, hvad lægen sagde og kan stadig huske ordene: ”Det er desværre den værst tænkelige besked.” Men derfra og til at forstå, hvad det ville komme til at betyde, var der lang vej. Og selvom jeg de kommende dage efter at have født skulle tage stilling til praktiske ting som obduktion, begravelse, sorggruppe osv., så var jeg slet ikke tilstede mentalt. Jeg anede ikke, hvad det ville betyde for resten af mit liv.

Det ved jeg stadig ikke. Men jeg ved, at jeg den dag ikke kun mistede min datter. Jeg mistede også, den jeg var før Ella. Jeg var glad, optimistisk, spontan og naiv. Pænt tøj og et glas vin for meget på en almindelig tirsdag kunne gøre mig så glad. At danse til Britney med sugerør som mikrofon med mine piger, og jeg følte mig lykkelig. Drømme om nye ferie-destinationer med min kæreste. Det var livet. Alt var muligt. Verden var for vores fødder.

Og så blev alt gråt. Sorgen overskygger alt det gode. Den er der konstant, og jeg kan ikke slippe væk. Livet er ikke længere spor okay. Det er ikke, som det burde være. Langsomt gik det op for mig, at ingen af de ting, der før gjorde mig så glad, har den samme effekt længere. Endnu en erkendelse og endnu en sorg. En veninde sagde til nogle andre af mine piger, at de nu skulle forberede sig på, at jeg ikke er den samme som før. Det knuste mit hjerte. Jeg kunne godt lide hende, jeg var før. Hun elskede livet og troede på alt det bedste. Hende vil jeg gerne finde frem til igen.
Jeg leder stadig efter farverne. Selvom det går fremad, mangler jeg stadig at mærke livet. Det er ved at gå op for mig, at hun havde ret, min veninde. Jeg bliver ikke den samme. Men jeg bliver glad igen. Det er min vigtigste opgave – min tragedie er stor nok, som den er. Efter at have grædt nogle dage over mit gamle jeg, sagde min veninde heldigvis noget andet klogt. Nemlig at alle forandrer sig af at blive mor. At alle, der har sat et barn i verden, ser livet i et nyt perspektiv. At man pludselig ikke selv er det vigtigste, man har. Jeg skal finde mig selv igen, nu som mor – uden min datter.

2 thoughts on “Udover at miste min datter – mistede jeg også mig selv

  1. Din veninde er klog, selvom hendes ord kan gøre ondt at tage ind. Man forandrer sig af sorg, og man forandrer sig af at blive mor. Det ufattelige ved dit tab af jeres datter er, at du skal igennem begge dele på samme tid. Selv når farverne en dag vender så småt tilbage, vil de have en anden karaktér. Hvidvin kommer til at smage godt igen, også på en tirsdag, selvom det bliver på en lidt anden måde end før. Verden vil for altid have mistet lidt af sin uskyld, men jeg tror på, at du engang i fremtiden vil finde dig til rette i en ny version af dit gamle jeg, og lære at holde af hende. Tanker til dig!

    Like

    1. Tusind tak for dine tanker. Du har helt ret. Verden er ikke den samme længere. Den er blevet grå og et sted, hvor man kan slå sig. Men det bliver godt igen. Det skal det – for at det hele ikke er dobbelt tragisk. Glæder mig til jeg har fundet mig til rette. 🙂 Også mange tanker til dig!

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close