Hvor længe må jeg sørge over mit dødfødte barn?

Tre måneder plus det løse er nu gået, siden jeg fødte min datter. Som det så ofte er med tid, så føles det på en gang som kort tid og samtidig som en evighed siden. For fire måneder siden var jeg det lykkeligste sted i mit liv. For fire måneder siden i dag gik jeg hjemme og vaskede alt babytøjet. Hang de små body’er, strømper og huer til tørre og glædede mig vanvittigt til, det hele skulle i brug. For tre måneder siden lå mit liv i grus.

Hvornår har det så været dernede længe nok? Hvornår begynder hjertet at hele igen? Dagligt bliver jeg spurgt, hvordan det går, hvordan jeg har det, og hvordan det er at være tilbage på arbejde. Og som den flinke pige, jeg er, svarer jeg, at det går okay. At det er dejligt at være tilbage på jobbet, tilbage til lidt normalitet. Det er det nemme svar og det, som jeg tror, folk forventer at høre. Men det er også løgn.

Jeg har det ikke godt. Det går ikke fremad. Jo, nogle dage gør det en lille smule. Indtil hele verden så vælter for mig igen. Det er ikke dejligt at være på arbejde. Det er forkert. Jeg skulle ikke være der. Jeg skulle være hjemme med min baby i armene. Jeg er så ked af det, at det gør ondt i min mave. Der er konstant en stor knude og et kæmpe hul på samme tid.

Så hvorfor ikke fortælle sandheden, når folk spørger? Jeg ved det ikke. Måske fordi, jeg ikke orker at bryde sammen 47 gange om dagen. Måske fordi jeg ikke kan. Eller også er det fordi, folk forventer, at jeg har det bedre. At det går fremad. Stille og roligt. Det skal det jo gøre. Så det er det, jeg fortæller. Så får folk, hvad de forventer, og de kan føle sig godt tilpas over at have spurgt til mig.

Tilbage sidder jeg og spekulerer på, hvornår det mon bliver bedre. Hvor længe der går, før jeg smiler og mener det. Før jeg mærker glæde helt ned i maven igen. Hvor længe er det okay at sørge over min datter, og hvornår kommer jeg videre? Hun vil altid være i mit hjerte, men jeg håber, at der en dag bliver plads til andet. At sorgen giver plads til glæde og forløst kærlighed. Hun sidder deroppe og smiler ned til sin mor, og jeg vil så gerne smile igen.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close