Jeg er blevet mor uden en baby

“Husk nu, at I er blevet forældre. Ella er jeres datter.”

En sætning som, jeg kan huske, blev sagt til min kæreste og jeg igen og igen. Første gang lige efter fødslen og efterfølgende flere gange de kommende dage, mens vi var indlagt. Ligesom så mange andre ting, forstod jeg ikke helt, hvad personalet mente, da de sagde det. “Jeg er jo ikke mor, har jo ikke noget barn,” tænkte jeg.

Heldigvis var vi i gode hænder på afdelingen, blandt personale, der ved, hvad de snakker om. For efter jeg er kommet hjem fra sygehuset, er jeg så småt ved at forstå, hvad det er for følelser, der har indtruffet sig i min krop. Det er især følelsen af at være blevet mor. Der er et hul i min mave, i mit hjerte, fordi jeg mangler min datter. Hun er en del af mig, og jeg skal finde en måde at leve med, at hun er der og ikke i mine arme. Jeg har stadig ikke fundet opskriften. Hver dag står jeg op, tager tøj på og de fleste dage kommer jeg også ud af døren. Men altid med følelsen af at være alene. Jeg har været alene rigtig mange dage i mit liv, men har aldrig følt mig alene før nu. Det føles forkert. Som at gå ud i vinteren uden sko eller løbe en tur på et ben.

Jeg er forandret for altid. Noget en veninde mindede mig om kort efter, jeg var kommet hjem fra sygehuset. En konstatering, jeg længe havde svært ved at forstå. At jeg nu er en anden. Jeg var godt tilfreds med den, jeg var inden Ella. Jeg var glad, ubekymret, sjov og altid klar på en fest. Hende ville jeg gerne være igen. I de tre måneder, der nu er gået, har jeg haft så ondt i livet, som jeg ikke troede var muligt. Jeg har grint meget lidt – og kun overfladisk. Det sidste, jeg har haft lyst til, er at holde fest. Jeg har grædt, fordi den livsglade og ubekymrede Louise ikke længere findes. Men det er okay, at jeg ikke er den samme. Det ved jeg nu. Den samme veninde sagde nemlig også noget andet. At alle forandrer sig ved at blive mor. Uanset om ens barn er dødt eller levende.

Jeg er blevet mor. Livet er ikke længere uden bekymringer. Jeg oplevede den største sorg i samme øjeblik, som jeg blev mor. Det har for altid forandret mig. Jeg ved nu, at livet er skrøbeligt. At ikke alting er noget, jeg selv kan kontrollere. Og at lykken kan vende hvert sekund. Jeg skal blive glad igen. Ikke ubekymret, men glad. Jeg skal komme til at elske livet igen og grine helt ned i maven. Jeg skal danse på bordene igen. Men nu som en mor, der har oplevet ægte kærlighed – og ægte sorg.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close